Tillid

Efterblik er designet efter principperne tillid, digital suverænitet og sikkerhed.

Platformen er udviklet og driftet af IT& ApS, som er en danskejet virksomhed beliggende i Aarhus. Vores platform er bygget på open source-teknologier, og den underliggende infrastruktur er europæisk funderet og ejet.

Al data under Efterblik er beskyttet i henhold til GDPR og øvrig EU-lovgivning om behandling, opbevaring og adgang til personoplysninger.

Vi arbejder aktivt på at holde vores platform fri fra cloud- og AI-udbydere, som ikke kan garantere reel digital suverænitet. Derfor benytter vi kun europæiske underleverandører, der lever op til vores krav om både teknisk og juridisk digital suverænitet.

Både teknisk og juridisk digital suverænitet

Jeres data er beskyttet af GDPR og øvrig EU-lovgivning, som stiller klare krav til behandling, opbevaring og adgang til personoplysninger. Med Efterblik er jeres data fri af amerikansk jurisdiktion, herunder The CLOUD Act, og vi arbejder aktivt på at holde vores platform fri fra udbydere af cloud- og AI-services, som påstår at kunne garantere digital suverænitet ved blot at placere deres datacentre i EU.

Nej tak til “sovereignty washing”

Amerikanske cloud- og AI-udbydere er underlagt amerikansk jurisdiktion og kan derfor tvinges til at udlevere deres kunders data, uanset hvor i verden disse data(centre) er placeret, og uanset hvad de skriver i deres salgsmaterialer, interne politikker og kundekontrakter. Derfor benytter Efterblik udelukkende europæiske underleverandører, der rent faktisk lever op til vores krav om både teknisk og juridisk digital suverænitet.

Ofte stillede spørgsmål

Efterblik er udviklet og drevet af IT& ApS, som er en danskejet virksomhed beliggende i Aarhus. Vores platform er bygget på open source-teknologier, og den underliggende infrastruktur, som platformen er driftet på, er europæisk ejet og drevet.

Kan Efterblik hostes på vores egen on-prem eller private cloud-infrastruktur?

Ja, Efterblik kan fungere på tværs af cloud og/eller on-prem-løsninger, og kan også implementeres i airtight miljøer for maksimal sikkerhed.

Hvilke slags AI-modeller anvendes i Efterblik?

Efterblik anvender udelukkende open source AI-modeller, der hostes på europæisk infrastruktur.

Bruges vores data til træning af AI-modeller?

Nej, jeres data anvendes ikke til at træne AI-modeller. Al databehandling i Efterblik er designet til at sikre, at data forbliver jeres egne og ikke kommer i de forkerte hænder.

Hvordan overholdes GDPR?

Vi indgår databehandleraftale med alle kunder og underdatabehandleraftaler med alle underleverandører. Vi opbevarer og behandler kun data inden for EU og har dokumenterede processer for databehandling, sletning og dataportabilitet i compliance med GDPR.

Hvordan sikres data mod databrud?

Data krypteres i hvile og under transport, adgang er rollebaseret og logget, og vi har et hændelsesberedskab, der sikrer underretning inden for 72 timer i henhold til GDPR-artikel 33.

Hvordan overholdes EU AI-forordningen?

Efterblik er klassificeret som et lav-risiko AI-system og opfylder kravene til gennemsigtighed. Der er tydelig markering af alt AI-genereret indhold, og det er tydeligt for brugerne, når de kommunikerer med en AI-løsning inde i Efterblik.

Hvordan håndteres AI-fejl og hallucinationer?

Alt AI-genereret indhold er tydeligt markeret som AI-genereret, herunder transskriberinger af tale samt udarbejdelse af resuméer og indsigter. Ved brug af automatisk genererede AI-resuméer er der mulighed for, at en menneskelig bruger kan redigere og verificere disse resuméer, så der tydeligt skelnes mellem ikke-verificeret AI-indhold og menneskeverificeret indhold. Når det er muligt, benyttes endvidere kildereferencer ved AI-genereret indhold, så dette kan valideres op imod originaldata.

Hvor lagres data?

Al data lagres inden for EU af europæisk-ejede virksomheder. Vores primære datalokation er hos Hetzner i Nürnberg. Backup og AI-dataanalyser sker hos Scaleway i Frankrig. Ingen data forlader EU.

Hvordan eksporteres og slettes data, fx ved ophør?

I kan til enhver tid eksportere jeres data i formater som fx CSV eller Excel-filer. Ved ophør af samarbejde slettes al kundedata inden for 30 dage, og I modtager en sletteattest som dokumentation. Der er også mulighed for løbende at fremsøge og slette enkeltevalueringer.

Underleverandører

Efterblik benytter udelukkende europæiske underleverandører, der rent faktisk lever op til vores krav om både teknisk og juridisk digital suverænitet:

Hetzner Online GmbH

Servere og hosting

Hetzner er vores primære hostingudbyder, og vi benytter deres datacenter i Nürnberg.

Scaleway

Servere og hosting

Scaleway er en fransk cloud-udbyder, som vi anvender til backup og kørsel af AI-dataanalyser.

Lettermint

Transaktionelle e-mails

Lettermint er en hollandsk e-mailservice, der bruges til at sende system-e-mails fra Efterblik, herunder invitationer og notifikationer til respondenter.

Klar til at se Efterblik i aktion?

Book en demo, og lad os vise, hvordan Efterblik kan løfte jeres evalueringer, tilpasset jeres beredskab og hverdag.

Book en demo